|
|
|
|
|
Zippo-lighteren blev opfundet i 1932 af George G. Blaisdell. Siden 1937, hvor Zippo’en fik mere runde og lommevenlige hjørner, er designet uforandret. Hver eneste af de klassiske Zippo’er produceres stadig på fabrikken i Bradford, Pennsylvania, USA. Virksomheden ejes af efterkommerne efter opfinderen, George G. Blaisdell. Under fabrikationen gennemgår Zippo’en 40 håndteringer. Og uanset om lighterens hylster er af messing, kobber, titanium, sølv eller 18 karat guld, er indmaden af samme høje kvalitet. En Zippo virker hver gang og har evighedsgaranti. Det siges, at lighteren kan tændes under den kolde bruser og hvis den mod forventning går i stykker, får man den repareret gratis. Der er i dag rullet over 400 millioner Zippo’er ud af fabrikken i Bradford.
|
|
|
|
|